Foreningen startede som satelit af KOD Esbjerg i efteråret 2009. Da tilslutningen var meget stor, valgte vi at oprette en forening i Varde.
I efteråret 2009 deltog 46 nye dansere på begynderkursus i Varde. Det var tydeligt, at der var et stort ønske om at danse i Varde og omegn. Alle danserne mødte trofast op til stort set alle kursusaftener. Der blev grinet, danset og svedt til den store guldmedalje. Det var lidt tomt, da kurset sluttede i begyndelsen af december. Nu havde alle vænnet sig til det gode fællesskab og den sunde motion til fed musik. Vi var spændte, men hovedparten af danserne kom igen i år. Vi har nu to gode hold af dansere.
Nye hold starter i januar og august. Se kalenderen
Kursusafgift er 500 kr. for en sæson (forår eller efterår), unge under 26 år/SU modtagere 250 kr.
Tider for kurserne:
Begynderkursus: tirsdage kl. 1900 - 2030
Fortsætterkursus: tirsdage kl. 2030 - 2200
Vi danser Rock´n Roll og Swing på Sct. Jacobi Skolen, Pramstedvej 10C, 6800 Varde.
Alle kan deltage på begynderkurset og du kan komme alene eller parvis.
For at deltage på fortsætterkurset skal du som minimum have danset en sæson på begynderkurset.