§1. Navn og hjemsted.
Foreningens navn er ”Kom og Dans Varde”.
Foreningen er hjemhørende i Varde Kommune.
§2 Tilknytning.
Foreningen er en selvstændig lokalforening.
Foreningen er inspireret af dansemiljøerne i forbindelse med ”Kom og Dans” og ”Johan Fastings Kursusoplæg” i Norge.
Foreningen vil bruge ”Kom og Dans” instruktører og afholde kurser i overensstemmelse med ”Johan Fastings Kursusoplæg”.
§3. Foreningens formål.
Foreningens formål er:
Foreningen har det princip ikke at blande dans og alkohol ved ”Kom og Dans” arrangementer for at højne dansekvaliteten og danseglæden, uden i øvrigt at være en afholdsforening.
§ 4 Medlemskab.
Foreningen optager alle uanset alder.
Deltagelse i foreningens aktiviteter og arrangementer kræver medlemskab af en KOD forening. Medlemskab for en sæson på 6 måneder, opnås igennem betalt kursusdeltagelse for et 12-ugers modul. Medlemskab kan også opnås ved at betale halvårskontingent. Stemmeret til generalforsamlingen opnås igennem medlemskab af KOD Varde for den pågældende forårssæson.
Kontingentets størrelse foreslås af den til enhver tid siddende bestyrelse og vedtages på generalforsamlingen. Kursusafgiftens størrelse fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer med tillidshverv i foreningen er kontingent fri.
§ 5 Udmeldelse og udelukkelse af medlemmer.
Stk. 1: Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningen.
Stk. 2: Medlemmer, som handler i modstrid med foreningens formål, kan umiddelbart ekskluderes af foreningen. Beslutning herom kræver, at 2/3 af bestyrelsen stemmer herfor.
Stk. 3: Et medlem skal – inden bestyrelsen træffer sin afgørelse om eksklusion – have lejlighed til at fremføre sit forsvar.
Stk. 4: Eksklusionen skal godkendes på førstkommende generalforsamling.
Stk. 5: Et medlem, der ønskes ekskluderet, bør dog have mulighed for at deltage i generalforsamlingen og selv tale sin sag.
Stk. 6: Spørgsmålet om eksklusion kan optages som særskilt punkt på dagsordenen. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion af et medlem afgøres ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 7: Et medlem der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlings-beslutning, kan kun genoptages som medlem ved en ny generalforsamling, der kræver samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.
§ 6 Ordinær generalforsamling.
Stk. 1: Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Stk. 2: Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april måned, og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved offentlig opslag, e-mail eller lignende.
Stk. 3: Forslag til ændring af vedtægterne skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest den 15. februar.
Stk. 4: Andre forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. april.
Stk. 5: Stemmeret har alle medlemmer over 16 år.
Stk. 6: Medlemmer under 16 år kan hver være repræsenteret ved 1 forældre/værge med stemmeret.
Stk. 7: Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Stk. 8: Medlemmer der er i kontingentrestance har ikke stemmeret.
Stk. 9: Valgbare er alle stemmeberettigede over 18 år, der er mødt på
generalforsamlingen, eller som overfor bestyrelsen har givet tilsagn om valg. Stk. 10: Regnskabet skal foreligge til revision senest 8 dage forud for generalforsamlingen.
Stk. 11: For ægtefæller og samboende kan kun den ene vælges til og sidde i bestyrelsen ad gangen.
§ 7 Generalforsamlingens dagsorden.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent,
- Bestyrelsens beretning,
- Forelæggelse af regnskab,
- Behandling af indkomne forslag,
- Valg til bestyrelsen,
- Valg af 2 suppleanter,
- Valg af revisor og 1 suppleant,
- Eventuelt.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes, når mindst ¼ af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. Bestyrelsen indkalder derpå snarest til ekstraordinær generalforsamling efter de samme regler, som gælder for ordinær generalforsamling.
§ 9 Generalforsamlingens gennemførelse mv.
Stk. 1: Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede mødet.
Stk. 2: Generalforsamlingens afstemninger foretages ved håndsoprækning, medmindre ét stemmeberettiget medlem forlanger skriftlig afstemning. Ved stemmeoptælling ses bort fra blanke og ikke afgivne stemmer.
Stk. 3: Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
Stk. 4: Ændring af vedtægter kræver en majoritet på mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigedes stemmer
Stk. 5: Ved valg til bestyrelsen fremsættes forslag mundtligt. Afstemningen foregår skriftligt og afgøres ved simpelt stemmeflertal.
§ 10 Bestyrelsen – konstituering.
Stk. 1: Bestyrelsen er foreningens ledelse i det daglige og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.
Stk. 2: Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer.
Stk. 3: Valg gælder for 2 år ad gangen, således er der 2 til 4 medlemmer på valg hvert år.
Stk. 4: Suppleanter vælges for et år ad gangen.
Stk. 5: Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på et møde snarest efter generalforsamlingen.
Stk. 6: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen, hvoraf formanden er til stede.
Stk. 7: Sekretæren udfærdiger beslutningsreferat af såvel bestyrelsesmøder som generalforsamlinger. I sekretærens fravær udpeges en anden i bestyrelsen.
Stk. 8: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, der kan styrke ”Kom og Dans Varde” og medvirke til at opfylde Foreningens formål.
§ 11 Tegning og hæftelse.
Stk. 1: Formanden tegner foreningen i forening med Næstformanden. Næstformanden fungerer i formandens midlertidige fravær. Kassereren forestår foreningens regnskab og budget. Han/hun er den, der varetager alle ind- og udbetalinger af foreningens midler.
Stk. 2: Foreningen kan kun forpligtes udadtil ved underskrift, af både formanden og kassereren. Intet enkelt medlem hæfter personligt for foreningens forpligtelser eller kan få del i foreningens formue. Intet enkelt medlem kan forpligte foreningen ”Kom og Dans Varde” økonomisk eller indgå lignende forpligtelser.
Stk. 3: Ved større økonomiske dispositioner kræves accept fra bestyrelsen.
§ 12 Regnskab.
Foreningens regnskab følger kalenderåret.
§ 13. Revision.
Revisionen varetages af en generalforsamlings valgt revisor, der bør være regnskabskyndig.
Revisor skal hvert år umiddelbart inden generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningen er til stede.
Revisor har til enhver tid ret til at efterse regnskab og beholdning.
§ 14 Vedtægtsændringer.
Ved indførelse af nye vedtægter/vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede i foreningen på en lovlig indvarslet generalforsamling.
Forslag til vedtægtsændringer udsendes med dagsordenen til generalforsamlingen
§ 15 Foreningens opløsning.
Bestemmelser om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.
Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst ½ af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede, der er til stede.
Ændring af § 2 og § 3 vil automatisk føre til foreningens opløsning. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens midler ”Kom og Dans Danmark” subsidiært skal de anvendes til idrætslige formål.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling i Varde, den 17. november 2009.
Revideret på ordinær generalforsamling den 5. april 2011.